Handelsbetingelser

 

Chōwa I/S CVR nr.: 46391241 info@chowa.dk | www.chowa.dk Diana Wetendorf Michelsen — +45 93 80 02 02 Trine Tjørnelund Betzer — +45 29 31 36 70

Senest opdateret: april 2026

  1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb og bookinger foretaget via chowa.dk. Ved at gennemføre en booking accepterer du disse betingelser i deres helhed.

Chōwa I/S er en dansk virksomhed registreret under CVR nr. 46391241. Vi udbyder grupperejser med fokus på yoga, velvære og oplevelser.

  1. Booking og bekræftelse

En booking er registreret, når depositum er modtaget og du har modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail.

Rejsen gennemføres ved fuldt hold på 12 deltagere. Endelig bekræftelse af rejsen sker, så snart holdet er fyldt — eller senest den 1. august 2026. Du modtager direkte besked pr. e-mail når rejsen er bekræftet.

Frem til rejsen er endeligt bekræftet, er din tilmelding en forhåndsregistrering. Depositum refunderes i sin helhed, hvis rejsen ikke bekræftes.

  1. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms, hvor dette er relevant.

Depositum: 3.500 kr. pr. person betales ved booking. Depositum opkræves straks og er ikke refunderbart efter rejsens bekræftelse, med undmtagelse af de tilfælde der er beskrevet i punkt 5.

Restbetaling: Det resterende beløb opkræves når rejsen er endeligt bekræftet. Betalingsfristen fremgår af den opkrævning du modtager.

Enkeltværelse: Kan tilkøbes for 3.200 kr. pr. person og betales sammen med restbetalingen.

Betaling sker via betalingskort eller MobilePay gennem vores sikre betalingsgateway. Chōwa opbevarer ikke kortoplysninger.

  1. Afmelding og refusion

Når rejsen er endeligt bekræftet og restbetaling er gennemført, er tilmeldingen bindende og kan ikke afmeldes eller refunderes.

Vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring, der kan dække din rejse ved uforudsete hændelser som sygdom eller andre force majeure-situationer.

Vi anbefaler ligeledes at du venter med at købe flybilletter til rejsen er bekræftet — eller vælger billetter med ombookingsmulighed, da vi ikke kan holdes ansvarlige for udgifter til fly ved en eventuel aflysning.

  1. Aflysning fra Chōwas side

Hvis Chōwa aflyser en rejse efter betalingsfristen, refunderes det fulde beløb inkl. depositum inden for 14 dage.

Chōwa forbeholder sig retten til at aflyse eller ændre en rejse i tilfælde af force majeure, herunder naturkatastrofer, politisk uro, epidemier eller andre ekstraordinære omstændigheder uden for vores kontrol. I sådanne tilfælde vil vi tilbyde ombooking til et senere tidspunkt eller fuld refusion.

Chōwa er ikke ansvarlig for udgifter til fly, forsikringer eller andre omkostninger afholdt af den rejsende i forbindelse med en aflysning.

  1. Ændringer i programmet

Chōwa forbeholder sig retten til at foretage mindre ændringer i rejseprogrammet, herunder rækkefølgen af aktiviteter, valg af restaurant eller lignende, uden at dette betragtes som en væsentlig ændring. Den rejsende kompenseres ikke for sådanne ændringer.

Ved væsentlige ændringer — f.eks. skift af destination eller betydelig ændring af opholdets karakter — vil den rejsende blive informeret hurtigst muligt og have mulighed for at afmelde sig med fuld refusion.

  1. Den reisendes ansvar

Den rejsende er selv ansvarlig for:

  • Gyldigt pas med minimum tre måneders gyldighed efter hjemrejsedatoen
  • Tegning af rejse- og afbestillingsforsikring der dækker uden for EU
  • Overholdelse af lokale love og regler på destinationen
  • Eventuelle vaccinationer eller indrejsekrav der måtte gælde

Chōwa kan ikke holdes ansvarlig for konsekvenser af manglende overholdelse af ovenstående.

  1. Flybilletter

Flybilletter er ikke inkluderet i rejsens pris og bookes samt betales af den rejsende selv. Chōwa har intet ansvar for flyrejsen, herunder forsinkelser, aflysninger eller andre forhold relateret til flyselskabet.

  1. Forsikring

Chōwa anbefaler at alle rejsende tegner en rejseforsikring der dækker uden for EU samt en afbestillingsforsikring. Chōwa påtager sig intet ansvar for hændelser der ville være dækket af en sådan forsikring.

  1. Ansvarsbegrænsning

Chōwa er ikke ansvarlig for personskade, tab af bagage, tyveri eller andre hændelser der opstår under rejsen, medmindre der foreligger dokumenteret grov uagtsomhed fra Chōwas side.

Chōwas samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige det af den rejsende betalte beløb for rejsen.

  1. Persondatapolitik

Chōwa behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende GDPR-lovgivning. Dine oplysninger anvendes udelukkende til administration af din booking og kommunikation i forbindelse med rejsen. Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart uden dit samtykke.

Du har til enhver tid ret til indsigt i, rettelse eller sletning af dine oplysninger. Kontakt os på info@chowa.dk for at gøre brug af disse rettigheder.

  1. Klager

Eventuelle klager skal rettes til Chōwa I/S pr. e-mail på info@chowa.dk hurtigst muligt og senest 30 dage efter hjemkomst.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 5 hverdage.

  1. Lovvalg og værneting

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de danske domstole med Esbjerg som værneting.